Jeg betragter kroppen som en helhed

Min fysioterapeutiske tilgang

For mig er det at arbejde som fysioterapeut, en fortsat søgen på viden om kroppen.

Jeg betragter kroppen som en helhed og kigger ikke kun på symptomer. Jeg bruger tid på at undersøge og lede efter årsagen til dine problemer!

For mig er det at arbejde som fysioterapeut, en fortsat søgen på viden om kroppen. Efter jeg afsluttede min Professionsbachelor i Fysioterapi, har jeg videreuddannet mig ved jævnligt at være på kurser, hvilket har givet mig kompetencer til at behandle problematikker i hele kroppen.

Måden jeg behandler på bestemmes altid ud fra dit behov. Min behandling bliver altid individuelt tilpasset dig og årsagerne til dit problem.

Den tilgang jeg oftest benytter mig af hedder Be Activated. Jeg undersøger hvordan din krop arbejder, og tjekker om den kompenserer i forhold til bestemte bevægelser. Det kan nemlig give et indblik i hvor meget af din krop der er involveret i dit nuværende problem.

Med Be Activated forsøger vi sammen at genstarte din krop, og få den til at arbejde optimalt. Det kan give dig et indblik i det store potentiale af både styrke, bevægelighed og ikke mindst øget velvære, som din krop gemmer på.

Jeg forsøger at inddrage dig så meget som muligt, så du får en forståelse for årsagen til dine problemer og hvad der skal til for at gøre og holde dig skadefri.

Min erfaring viser at det er kombinationen af min behandling, din forståelse af problemet, og din egen indsats for at blive bedre, der giver de hurtigste og bedste resultater.

Jeg ved hvor meget din smertefrihed, daglige aktivitet og sport betyder for dig og jeg gør altid mit bedste for at få dig tilbage på toppen, så hurtigt som muligt!

Maja Giver fysioterapeut
  • Fysioterapeutiske Behandlinger
  • Fysisk træning
  • Foredragsholder

“Min erfaring viser at det er kombinationen af min behandling, din forståelse af problemet, og din egen indsats for at blive bedre, der giver de hurtigste og bedste resultater.”

Specialist i fysioterapi til golfspillere

Jeg har særlige kompetencer indenfor golf. Jeg har taget kurser hos Golfklinikken og hos Titleist Performance Institue, hvorigennem jeg er TPI certificeret. Jeg har hjulpet en del amatørgolfere til at blive klogere på deres fysiske formåen i forhold til golfsvinget, og givet dem hjælp til at forbedre den.

Det gør jeg ofte individuelt gennem en screening, men det kan også være som holdtræning hvor vi træner de muskler der især er væsentlige for at få et kraftfuldt sving.

Det kan også være at man har et helt specifikt problem i forhold til svinget. Ofte oplever jeg at folk kommer efter undervisning hos golf-proen, hvor der er en eller to ting, som er et tilbagevendende problem. Så kan det være fordi der er en fysisk begrænsning, og så kan jeg normalt hjælpe gennem behandling, eller i nogle tilfælde kan jeg give et fif til hvordan kroppen kan overtales til at gøre som man gerne vil

Maja Giver fysioterapeut

Du kan læse mere om hvordan jeg kan hjælpe dig med dit golfspil ved at klikke på knappen.